Sofie Linde, 31 år, underholdningsvært
I sommeren 2020 sad underholdningsværten Sofie Linde og en lille redaktion i hendes have. De skrev på en tale til hendes åbning af Zulu Comedy Awards den 26. august. De havde sat sig for, at scenen og mikrofonen denne gang skulle bruges til noget, der var større end underholdning. Hun ville forklare alle, at der er forskel på mænd og kvinder, selv om den debat ikke fylder meget i Danmark. Det blev til mange versioner af talen, mens datoen nærmede sig. Korte, lange, sjove, grove. Da hun holdt den endelige version, blev den startskuddet på en ny kvindebevægelse, der skriver sig ind i historiebøgerne. De næste fire måneder væltede det frem med beretninger om seksuelle krænkelser og problemer med manglende ligestilling. Bevægelsen var så kraftfuld, at den vil blive husket for eftertiden, ligesom de kvinder, som kæmpede for stemmeret i 1915, og de senere rødstrømper i 1960' erne bliver det.
Sofie Linde er fotograferet på teater Aveny-T på Frederiksberg.
Tekst af Marchen Neel Gjertsen
Maria Gudme, 31 år, regionsrådsmedlem
Sammen med tre veninder tog Maria Gudme initiativ til underskriftsindsamlingen #Enblandtos, som ramte Christiansborg i slutningen af september.
Anonyme beretninger fra en række unge kvinder ændrede dansk politik på et døgn. Maria Gudme havde også længe inden da kæmpet for en styrket ligestillingsdagsorden i sit eget parti, Socialdemokratiet, og i midten af oktober traf hun en alvorlig beslutning. Da partiet ikke selv havde ageret, stillede hun sig frem med navn i Jyllands-Posten og fortalte om en krænkelse begået af hendes egen næstformand og daværende overborgmester i København, Frank Jensen. Det var ikke første anklage af den karakter, som Frank Jensen blev udsat for, og derfor handlede sagen ikke om hende selv, men om meget mere.
Tre dage senere trak han sig fra sine magtfulde poster. To advokatkontorer undersøger stadig anklager fra andre kvinder om flere krænkelser begået af ham. Maria Gudme er fortsat dybt engageret i partiets arbejde med problemet og har deltaget meget aktivt i den offentlige debat om sexisme som magtmisbrug.
Maria Gudme er fotograferet på Københavns Rådhus.
Tekst af Marchen Neel Gjertsen
Leonora Christina Skov, 44 år, forfatter
I sin næste bog skriver den populære forfatter Leonora Christina Skov om sin egen traumatiserende oplevelse i den danske forlagsbranche.
Hun har i sit forfatterskab positioneret sig som en af Danmarks mest fremtrædende feministiske forfattere, og i efteråret 2020 var hun også en af dem, der kritiserede sin egen branche for ikke at tage kvinders oplevelser med krænkelser alvorligt. Hendes opråb kom i kølvandet på, at forfatteren Dorthe Nors trådte frem og berettede om krænkelser i forfatterverdenen.
Både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere blev beskyldt for at sove i timen. De svarede med løfter om alvor og en tilbundsgående undersøgelse.
Leonora Christina Skov er fotograferet i Paludans Bogcafé i København.
Tekst af Marchen Neel Gjertsen
Camilla Søe, 30 år, PA-konsulent
Den 25. september blev de politiske partier og Folketinget ramt af alvorlige anklager om seksuelle krænkelser og overgreb begået mod kvinder i dansk politik.
Venstre-medlemmet Camilla Søe var en af de drivende initiativtagere til #Enblandtos-kampagnen, hvor unge kvinder på tværs af partier samlede beretninger ind og fik dem trykt i Politiken. Initiativet var en milepæl for hele debattens gennemslagskraft i Danmark, fordi de politiske ledere efter den dag åbent italesatte anklagerne som et demokratisk problem i dansk politik.
På Christiansborg blev beretningerne taget meget alvorligt og satte gang i en række interne processer, som skal forandre kulturen. I den offentlige debat har Camilla Søe været en af de bærende stemmer, og hun har også engageret sig dybt i andre unge kvinders kamp for at forvandle offerhistorier til modstand og handling.
Camilla Søe er fotograferet på Christiansborg.
Tekst af Marchen Neel Gjertsen
Jenny Rossander, 30 år, musiker
En række kvindelige musikere har i de seneste år forsøgt at råbe op i en branche, hvor de oplever, at der stadig er langt færre kvinder end mænd på festivalprogrammerne, hvor der spilles færre kvindelige kunstnere i radioen, og hvor kvindelige artister behandles mere som objekter end som kunstnere.
En af de bærende stemmer i musikkens kvindekamp er Jenny Rossander, der er kendt under kunstnernavnet Lydmor. I sommeren 2020 kastede hun sig ud i en offentlig debat med Ekstra Bladet med beskyldning om, at det store danske medie tillader »systematisk sexistisk nedgørelse.« I et debatindlæg gik hun i rette med avisens kendte musikanmelder Thomas Treo. Kritikken blev pure afvist af Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen. I efteråret 2020 har selvsamme Poul Madsen erkendt omfattende problemer med en sexistisk kultur på sin avis.
Jenny Rossander modtog i november en kollegial hæder i form af en pris fra sangskriver- og producerorganisationen DPA, og hun ryddede i december forsiden af Dansk Kvindesamfunds halvårlige blad under overskriften ”Kunst, køn og penge”.
Jenny Rossander er fotograferet på spillestedet Store Vega.
Tekst af Marchen Neel Gjertsen
Mette Schak Dahlmann, 30 år, murer
Hvis vi lukker øjnene og forestiller os en håndværker, ser de fleste en mand for sig. Det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem er præget af kønsopdeling. Mette Schak Dahlmann har længe forsøgt at gøre op med en arbejdskultur på byggepladserne, hvor kvinder falder uden for fællesskabet.
Hun er selv uddannet murer og organiseret i 3F. Det har givet hende tilnavnet ”Murer-Mette”, og fra sommeren 2021 er det et krav, at nye skurvogne udstyres med en dør til baderummet. Muligheden for et privat bad er en af mange forandringer, hun har efterlyst for kvinder på byggepladserne. I oktober var hun en af de drivende kræfter bag at indsamle anonyme beretninger fra kvinder, som har oplevet sexisme og krænkelser i de faglige organisationer. Problemerne trives tilsyneladende også i den fagbevægelse, som ellers har lovet at gå forrest i arbejdet for forandring.
Mette Schak Dahlmann er fotograferet på en byggeplads i Aarhus.
Tekst af Marchen Neel Gjertsen
Emilia Moth, 28 år, producerassistent
Den danske filmbranche var den første til at blive ramt af anklager om seksuelle krænkelser i lyset af den såkaldte MeToo-bevægelse i USA. Allerede i 2017 rettede en række kvinder anklager mod Peter Aalbæk og filmselskabet Zentropa. Men dengang endte opråbet som et billede på, at Danmark var et land, hvor den slags anklager ikke havde den store klangbund. I hvert fald var det først i 2020, at dagsordenen for alvor blev betragtet som et samfundsproblem.
Den 30. september 2020 stod tidligere produktionsassistent Emilia Moth frem i Ekstra Bladet med sine egne oplevelser. Derfor omtales hun i sit fag med stor anerkendelse for sit mod. For filmbranchen er et sted, hvor netværk og relationer er vejen til succes. Ifølge eksperter er det netop i brancher præget af løsansættelser og uformelle netværk, at krænkende adfærd kan være særligt problematisk. For at styrke Emilia Moths opråb skrev 664 personer i branchen bagefter under på en støtteerklæring. Herunder instruktøren Susanne Bier, produceren Vibeke Windeløv og skuespilleren Trine Dyrholm.
Emilia Moth er fotograferet i sit hjem.
Tekst af Marchen Neel Gjertsen
Mie Plotnikof, 38 år, lektor
Forskerverdenen blev ramt af anklager om overgreb, seksuel chikane og manglende ligestilling, da lektor Mie Plotnikof fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) på Aarhus Universitet havde taget initiativ til at afdække forholdene på danske universiteter. 689 forskere skrev under på opråbet, der stillede skarpt på udfordringerne i en branche, hvor mange nyuddannede er afhængige af opbakning fra personer længere oppe i hierarkiet. Det gælder både i jagten på tidsbegrænsede stillinger, fondsansøgninger og nåleøjet til udgivelse i publikationer, at vejen frem i akademia kræver anerkendelse fra personer med mere magtfulde positioner i hierarkiet.
Mie Plotnikof er fotograferet på DPU i København.
Tekst af Marchen Neel Gjertsen
Maja Holt Højgaard, 34 år, læge
Da sexismedebatten ramte mediebranchen efter Sofie Lindes tale, iværksatte lægen Maja Holt Højgaard sammen med en gruppe andre læger en underskriftsindsamling, der skulle sætte en stopper for problemer med krænkelser og sexisme blandt sundhedsvæsenets personale.
På en uge skrev knap 700 under, og under overskriften ”Uden Tavshedspligt” fik Maja Holt Højgaard i slutningen af september kastet lys over en kultur på hospitalerne, hvor mange unge kvinder følte sig udsat for krænkelser og chikane.
Maja Holt Højgaard fortalte for eksempel selv, at hun flere gange som ung læge var blevet bedt om at sidde på skødet af ældre mandlige overordnede i en arbejdssituation.
Maja Holt Højgaard er fotograferet foran Gentofte Hospital.
Tekst af Marchen Neel Gjertsen
Kamilla Seidler, 37 år, kok
Den prisbelønnede danske kok Kamilla Seidler har gjort ligestilling til en grundværdi på sin egen restaurant, Lola, i København. Hun har flere gange blandet sig i debatten om de forhold, kvinder i restaurationsbranchen arbejder under. Også i efteråret 2020 førte hun an med en pointe om, at det er bedre at ændre på vilkårene end at fortsætte den gamle sang om branchen som et hårdt sted at arbejde. Derfor er sexisme og racisme bandlyst i hendes eget køkken, og hun har engageret sig dybt i at forandre kulturen i sin branche. Kokke og tjenere er i topfem over faggrupper, hvor flest ifølge officielle undersøgelser har oplevet at være udsat for seksuel chikane inden for de seneste 12 måneder.
Kamilla Seidler er fotograferet i restaurant Lola.
Tekst af Marchen Neel Gjertsen
Maria Rasmussen, 36 år, jurist
Der er langt flere tilfælde af sexchikane på danske arbejdspladser, end der er afgørelser ved retten.
I Danmarks næststørste fagforening, HK, har advokat Maria Rasmussen sat sig i spidsen for at føre flere af sagerne juridisk. Det betyder, at antallet af sager er vokset massivt siden 2019. Lige nu skriver hun ph.d.-afhandling om det juridiske aspekt af seksuel chikane og undersøger, hvorfor lovgivningen på området ikke anvendes som tilsigtet.
Regeringen har for nylig indledt trepartsforhandlinger med fagbevægelsen og arbejdsgiverne. Her er juraen og straffen til de skyldige et vigtigt punkt i forhandlingerne. Maria Rasmussen har dedikeret hele sit arbejdsliv til at kaste lys over chikanesagerne og lovgivningen på området. Mange af HK’s sager viser sig som stresssygemeldinger, der ender i afskedigelser, men som i virkeligheden har rod i seksuel chikane. Seksuel chikane behøver ikke være fysisk, men kan sagtens være verbal og går ifølge HK’s undersøgelser også ud over en stor andel mænd.
Maria Rasmussen er fotograferet i Arbejdsretten.
Tekst af Marchen Neel Gjertsen
Lotte Rod, 35 år, folketingsmedlem
Folketingsmedlem Lotte Rod skrev i et opslag på Facebook den 16. september 2020, at hun var »blevet taget på« både i Radikal Ungdom og Radikale Venstre. Samtidig efterlyste hun, at de mænd, der gjorde det, ikke skulle gemme sig. De skulle stå til ansvar, mente hun, men satte offentligt ikke navn på, hvem det drejede sig om i hendes egen konkrete sag. Over for sin ledelse navngav hun dog personen.
Det førte til dansk politiks første rigtige MeToo-sag. I årevis har andre lande haft offentlighed om denne type sager, og det har medført konsekvenser for magtfulde mænd. I Danmark skete det først for alvor, da Lotte Rod rejste sin sag. Den viste sig at handle om hendes egen daværende politiske leder, Morten Østergaard. Som kulminationen på et dramatisk forløb, hvor han havde forsøgt at dække over sagen internt, trak han sig fra sin post den 7. oktober.
Den offentlige debat blev præget af stor sympati omkring Morten Østergaard. Indledningsvis udlagde han sagens kerne som et spørgsmål om en hånd på et lår for 10 år siden. Senere kom flere andre kvinders lignende sager med Morten Østergaard dog frem, og han har senere selv erkendt det som et ledelsessvigt og en personlig adfærd, der ikke kun drejede sig om Lotte Rod.
Lotte Rod er fotograferet på Christiansborg.
Tekst af Marchen Neel Gjertsen
Christine Bjerke, 33 år, arkitekt
Midt i december var det arkitektbranchens tur til at blive råbt op. En gruppe yngre kvinder havde indsamlet underskrifter og konkrete beretninger fra personer, som havde oplevet overgreb, forskelsbehandling og chikane på tegnestuer, uddannelser og andre steder i forbindelse med deres fag.
En af de drivende kræfter i at organisere arkitekterne om sagen var Christine Bjerke, der selv er arkitekt. Intentionen var at få uddannelsesinstitutioner, chefer og organisationer på tværs af branchen til at igangsætte en handleplan for, hvordan sexistisk adfærd ændres i arkitektbranchen.
Adm. direktør i Danske Arkitektvirksomheder, Lene Espersen, forklarede efterfølgende, at hun havde troet, der var færre problemer blandt arkitekter, fordi der er relativt mange kvinder – også i ledelserne. Men efter at have læst beretningerne blev hun klogere og vil nu arbejde videre med problemet.
Christine Bjerke er fotograferet på den tegnestue, hvor hun arbejder.
Tekst af Marchen Neel Gjertsen
Kirstine Holst, 41 år, kommunikationskonsulent
Den 17. december midt på dagen vedtog Folketinget enstemmigt den nye såkaldte samtykkelov. Loven, der ændrer definitionen af en voldtægt, fik Danmark ikke mindst som følge af Kirstine Holsts langstrakte kamp for voldtægtsofres retssikkerhed.
Hun stillede sig frem offentligt med sin egen sag, men har også engageret sig i andres og i det kvindesamarbejde, der på tværs af partier og positioner har presset lovændringen igennem. Fremover kræver sex derfor samtykke. Lovændringen anses af mange for et principielt fremskridt for kvinderettigheder i Danmark. Ved vedtagelsen markerede flere af kvinderne bag forslaget dagen ved at klæde sig i hvidt, ligesom kvinderne gjorde i 1915, da en grundlovsændring gav dem stemmeret og valgbarhed fra valget til Folke- og Landsting i 1918.
Kirstine Holst er fotograferet foran Københavns Byret.
Tekst af Marchen Neel Gjertsen